Der venter masser af eventyr både inde og ude. Tag hele familien med – børn under 12 år har gratis adgang.
Åbent tirsdag til søndag kl. 10.00-16.00.
Vi skruer vi op for farten i Boesdal Kalkbrud! Hop på vores splinternye BMX-cykler og deltag i Lucky Race – en sjov og actionfyldt team challenge i det rå og smukke kalkbrud.
Sådan fungerer det:
• Saml dit team – familie, venner eller kollegaer
• Cykle på tid på en fastlagt bane i kalkbruddet
• Spot og huske symboler af lokale dyr fra Stevns – set fra cyklen!
• Teamets tid og korrekte gengivelse af symboler afgør det endelige resultat
Tag kampen op – hvem bliver Lucky Race-mestre?
Pris: Voksne 50 kr. | Børn 30 kr. Anbefales fra 6 år og i følgeskab med voksen.
- Eva Rose Waldorff, Verdensarvskoordinator Stevns Klint
Maj bringer liv, lys og nye begyndelser – og hos os spirer idéerne sammen med naturen. Denne måned inviterer vi til refleksion gennem kunst, viden og fællesskab.
Dyk ned i sommerfuglenes forvandling, lyt til samtaler om håb og mod i en kompleks verden, eller tag med på fossiljagt langs stranden ved klinten.
Velkommen til maj på Stevns Klint!
NYHED! Oplev Jorden i VR – gennem evolutionens dramatiske udvikling
Tag VR-briller på og dyk ned i fortiden med filmen Genesis. Følg Jordens og menneskets evolution – fra kaotiske begyndelser til livets udvikling, fortalt som ét døgn.
VR (virtual reality) er en spændende ny tilføjelse til udstillingen – læs mere herunder.
Stevns Klint er UNESCO Verdensarv fordi den rummer historien om den store masseuddøen for 66 millioner år siden. Mere end halvdelen af Jordens dyrearter blev udslettet – herunder dinosaurerne.
Den fortælling kan du opleve i Stevns Klint Experience – blandt smukke fossiler, digitale spil, dinosaurskelet, meteoritter og en kæmpemæssig kalkblok hugget ud af Stevns Klint.
Tag en velfortjent pause i caféen med udsigt over Boesdal Kalkbrud og Stevns Klint – eller snup en lækker snack med på farten, som en lun børnetoast (35 kr.) eller et friskbagt pølsehorn (25 kr.).
Alt er lavet med omhu og perfekt til både små og store maver. Prøv f.eks. vores salat – lavet med økologiske råvarer og friske grøntsager fra Stevns.
Udsigten? Den er gratis – og helt uvurderlig.
Kombiner dit besøg med en uforglemmelig vandretur langs Stevns Klint – kun få skridt fra Stevns Klint Experience. Trampestien fører dig gennem Stevns smukke natur, med udsigt udover Østersøen. Undervejs kan du opleve de 9 perler langs Stevns Klint – en unik kombination af storslået natur, kulturhistorie og UNESCO-verdensarv.
Eller udforsk Boesdal Kalkbrud – et af få steder, hvor du kan gå gennem klinten ud til havet. Her er masser af plads til leg og udfoldelse for både børn og barnlige sjæle.
En oplagt dagsudflugt, fyldt med leg, bevægelse og inspiration.
UNESCOs liste over verdensarv rummer steder, der har enestående universel betydning for hele menneskeheden. Steder vi skal passe særligt på. Stevns Klint blev optaget på den fornemme liste i 2014, fordi det er det bedste sted i verden at opleve sporene fra den asteroide, der ramte Jorden for 66 millioner år siden.
Asteroiden, som i millioner af år, havde befundet sig på tryg afstand af vores blå, livfulde planet, kom susende og slog med så stor kraft, at den bragte massedød og ødelæggelse med sig. Halvdelen af alle arter på planeten uddøde - herunder dinosaurerne. Alt på Jorden var med ét forandret, og intet skulle nogensinde blive som før.