Det kosmiske brag satte dybe spor i klintens historie. I udstillingen møder du fortiden, men i Impact Lab vender vi blikket fremad. For hvilke aftryk sætter vi mennesker på verden i dag – og hvilken fremtid er vi med til at forme? Her bruger vi hænderne, sanserne og opfindsomheden til at gøre de helt store spørgsmål om universet håndgribelige.

Impact LAB: Lav din egen nøglering
Fra store indtryk til egne aftryk

Lav din egen nøglering af genbrugsstof
Bag hvert eneste stykke stof gemmer der sig en historie. Som vores allerførste aktivitet i det nye Impact Lab inviterer vi dig til at give gamle tekstiler en kosmetisk genstart og sende materialernes historie videre ind i fremtiden.
Her undersøger vi, hvordan vi som mennesker selv er med til at forme vores verden gennem vores valg. Ved hjælp af en enkel bindeteknik forvandler du kasserede stofrester til en helt unik nøglering. Det er din måde at forvandle de store indtryk til dit eget personlige aftryk – og du går herfra med en daglig påmindelse i lommen om, at fremtiden formes af de spor, vi efterlader i dag.
Det praktiske
Hvor: I det nye Impact Lab (indgang fra udstillingen).
Hvornår: Drop-in i hele åbningstiden - du kigger bare forbi, når det passer dig.
Hvem: Børn, voksne og kreative sjæle kan være med uden forkundskaber.
Pris: Inkluderet i entrébilletten og gratis for børn op til 18 år.

Om Impact LAB
Asteroiden satte et mærkbart aftryk på klodens historie – og dermed også på din og min. I udstillingen møder du fortidens spor, men i Impact Lab vender vi blikket fremad: Hvilke aftryk ønsker vi at efterlade i fremtiden? Impact Lab er et eksperimenterende laboratorium, hvor vi bruger hænderne, sanserne og din egen opfindsomhed.
Materialerne: Vi arbejder stort set kun med genbrug og råvarer direkte fra naturen. Medskaber: Gennem skiftende projekter over året undersøger vi de store temaer fra verdensarven. Du kan glæde dig til alt fra magiske amuletter til "fremtids-fossiler", der sætter tankerne i gang. Aftrykket: Dit færdige værk kan du enten lade indgå i laboratoriet som en del af vores fælles udstilling eller tage med hjem som en personlig tidskapsel til fremtiden.




