Forløb til mellemtrinnet - nysgerrighed og oplysning

Værd i Verden – Forløb om evolution og Verdensarv til mellemtrinnet

I forløbet Værd i Verden kombineres naturfaglig viden, æstetiske læreprocesser og refleksion med fokus på verdensarv, bæredygtighed og menneskets relation til naturen.
Eleverne rejser 66 millioner år tilbage i tiden til dengang, Stevns Klint lå under havets overflade i det store Kridthav. Undervejs arbejder eleverne med refleksioner om værdi, spor fra fortiden og menneskets påvirkning af verden i dag.
Som en del af forløbet bevæger eleverne sig også ud i Boesdal Kalkbruds særlige natur og landskab, hvor de oplever klinten, havet og områdets geologi helt tæt på. Her undersøger de omgivelserne og indsamler materialer og indtryk, som kobler stedets naturhistorie til deres egne oplevelser, samtidig med at de arbejder med dyrs tilpasning, fødekæder og balancen i sårbare økosystemer.
Forløbet afsluttes i et kreativt technofossilværksted, hvor eleverne undersøger, hvilke spor mennesker efterlader, og hvordan det fortæller historier om vores tid i fremtiden.

Klassetrin: 4.-6. klasse

Fag: Natur/teknik, billedkunst

Varighed: 2 timer

OBS: Giv gerne besked, hvis der er særlige behov (f.eks. nedsat mobilitet), så vi kan tilrettelægge forløbet bedst muligt.

 

 

 

Færdigheds- og vidensmål

Eleven kan sætte naturfaglig og teknologisk udvikling i historisk perspektiv.

Eleven har viden om fagord og begreber.

Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed.

Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv.

Eleven har viden om enkle fødekæder og fødenet.

Eleven har viden om centrale naturfaglige og teknologiske udviklinger.

Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen.

Eleven kan reflektere over egne billedprocesser.

Eleven kan fremstille en skulptur

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de seneste opdateringer om Stevns Klint! Vi deler spændende historier, tips til de bedste vandreture og information om kommende events. Bliv en del af vores fællesskab og vær blandt de første til at opdage de skjulte perler i området. Gå ikke glip af chancen for at opleve alt, hvad Stevns Klint har at byde på!

Beklager afbrydelsen

Denne besked vises på alle sider. Når du lukker den eller bruger knappen, vises den ikke igen i denne browsersession. Knappen kan også føre videre til en side. Indholdet kan redigeres under "Setup > General Settings".