Stevns Klint Verdensarv

Det bedste sted i verden at se sporene fra det kosmiske brag, der nulstillede planeten for 66 millioner år siden.

Stevns Klint har det hele: Vild natur, hyggelige havnemiljøer og 21 kilometer dramatisk gåtur langs Østersøen. Men klinten er også UNESCO Verdensarv. Hvorfor? Fordi den gemmer på det tynde lag Fiskeler mellem kridten og kalken - det bedste sted i verden at se sporene fra det kosmiske brag, som for 66 millioner år siden nulstillede planeten, gjorde kål på dinosaurerne og banede vejen for os mennesker.

21 km natur, koldkrig og kosmisk drama

Uanset om du er her for den vilde natur, de betagende udsigter eller de dybe spor fra koldkrigshistorien, har vi samlet det hele til dig lige her. Start din tidsrejse hos Stevns Klint Experience, få overblikket, og bliv klædt på til at gå på opdagelse i Danmarks mest dramatiske stykke verdensarv.

Destinationer langs Stevns Klint

God stil på Stevns Klint

Sådan gør man, når man færdes ved klinten.

  • Respekt

    Respektér beboere, privat jord og skiltning.

  • Cykling

    Cykling er ikke tilladt langs klinten. Stevns Trampesti må kun benyttes til fods. 

  • Skred

    Pas på skred - både på klinten og ved kysten. Klinten er et landskab, som hele tiden er i forandring, så pas på med at gå for tæt på kanten, da der ind imellem forekommer skred.

  • Hunde

    Hold hunden i snor - for dyrelivets skyld.

  • Droner

    Flyvning med drone er ikke tilladt af hensyn til vandrefalken.

  • Fiskeleret

    Pil ikke i fiskeleret og hak aldrig i klinten, alt er totaltfredet. Saml dog gerne det du finder liggende løst på stranden.

UNESCO verdensarv

UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) blev oprettet i 1945, og er FN's organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. I UNESCO arbejder man for at fremme samarbejdet mellem nationer på de nævnte områder. På det kulturelle område støtter organisationen blandt andet op om bevaring af verdensarv. I 1972 indgik man Verdensarvskonventionen, som er en international aftale om bevaring af kultur- og naturområder med særlig universel betydning for menneskeheden.

Hvad er verdensarv?

Siden 1978 er naturområder, monumenter, byer og bygninger med enestående betydning blevet samlet på Verdensarvslisten. På listen kan man efterhånden tælle over 1000 forskellige verdensarvssteder. Blandt mange andre finder man Great Barrier Reef, Pyramiderne i Giza, Grand Canyon og Galapagosøerne på listen. En plads på verdensarvslisten betyder ofte, at der kommer flere turister til området, og dermed også flere indtægtsmuligheder. Men en plads på verdensarvslisten betyder også, at man forpligter sig til at beskytte det specifikke verdensarvssted og sikre dets bevarelse, og derfor er det vigtigt, at man sørger for, at turismen foregår på en bæredygtig måde. IUCN, International Union for Conservation of Nature, er UNESCOs rådgivende ekspertorganisation for naturarv.

Stevns Klint og verdensarv

Stevns Klint blev optaget på UNESCO liste over Verdensarv i 2014, fordi det er det bedste sted i verden at opleve sporene fra den asteroide, der ramte Jorden for 66 millioner år siden. Asteroiden, som i millioner af år, havde befundet sig på tryg afstand af vores blå, livfulde planet, kom susende og slog med så stor kraft, at den bragte massedød og ødelæggelse med sig. Alt på Jorden var med ét forandret, og intet skulle nogensinde blive som før.

Sporene fra nedslaget, finder vi mellem klintens tykke lag af kridt og kalk. Et ganske tyndt gråbrunt lerlag, kaldet Fiskeler, indeholder spor af asteroiden og af de jordlag, der blevet slynget op i atmosfæren som pulveriseret rødglødende jord og klipper, der hvor asteroiden ramte. Asteroiden ramte på den anden side af Jorden ved det vi i dag kender som Mexico.

Fiskeleret kan være svært at få øje på. Nogle steder langs klinten ligger det under havets overflade og en del steder, hvor man kan se Fiskeleret, er der ikke sikkert at gå på grund af fare for klinteskred. Derfor anbefaler vi, at du ser Fiskeleret gennem kikkerterne ved Højerup Gl Kirke eller i Stevns Klint Experience, hvor den kan ses i den store blok med Fiskeler inde i udstillingen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få de seneste opdateringer om Stevns Klint! Vi deler spændende historier, tips til de bedste vandreture og information om kommende events. Bliv en del af vores fællesskab og vær blandt de første til at opdage de skjulte perler i området. Gå ikke glip af chancen for at opleve alt, hvad Stevns Klint har at byde på!

Beklager afbrydelsen

Denne besked vises på alle sider. Når du lukker den eller bruger knappen, vises den ikke igen i denne browsersession. Knappen kan også føre videre til en side. Indholdet kan redigeres under "Setup > General Settings".