Den femte store masseuddøen

For godt 66 millioner år siden, var Jorden præget af voldsom vulkansk aktivitet i det landområde vi i dag kalder Indien. Da en kæmpe asteroide er på vej mod Jorden, har vores planet derfor længe været udsat for kraftige klimaforandringer.

Kridttiden og dinosaurerne

Asteroiden var omkring 10-17 km i diameter og ramte Jorden med så voldsom kraft, at over halvdelen af alle arter på vores blå planet blev udslettet. På jordoverfladen var stort set alle rovdyr forsvundet, skidt for dinosaurerne, men heldigt for os mennesker. Dengang eksisterede Stevns Klint slet ikke. Danmark og store dele af Nordeuropa, var dækket af Kridthavet. Her stortrivedes hajer, kæmpe mosasaurer, fisk, ammonitter, søpindsvin og bittesmå alger.

Verden før katastrofen

Gennem millioner af år havde livsvilkårene på Jorden været ret stabile. Store dele af Jordens landområder var dækket af hav og på landjorden herskede dinosaurerne. Men så skete der noget. En omfattende vulkanisme startede der, hvor Indien ligger i dag, og gennem tusindvis af år spyede voldsomme vulkanudbrud, enorme mængder giftige gasser ud. De vulkanske gasser medførte klimaforandringer overalt på kloden. Livet på Jorden var under et massivt pres, og arter begyndte at uddø i et foruroligende højt tempo. Men det skulle snart vise sig at blive meget værre.

De lokale konsekvenser på selve nedslags-stedet, Chicxulub i det nuværende Mexico, var altødelæggende. Indenfor en radius af 1.500 - 2.000 kilometer blev alt lagt øde. Efter selve nedslaget fulgte en serie af voldsomme begivenheder med jordskælv, trykbølger og tsunamier. Enorme mængder af støv blev hvirvlet op i atmosfæren og efterlod hele jordkloden i et fuldstændigt mørke, der varede flere måneder. 

Forskning og verdensarv

Videnskabelig forskning er et vigtigt element for udpegning til UNESCO Verdensarv. Forskning giver betydningsfuld viden om selve Verdensarven, hvorfor den er blevet udpeget til verdensarv og hvordan man bevarer verdensarven for fremtidens generationer.

Forskning gennem århundreder

Der er lavet forskning og skrevet artikler om Stevns Klint i mere end 250 år. Siden geologer og palæontologer i 1980 præsenterede tesen om ​​et asteroidenedslag, som hovedårsagen til den store masseuddøen for 66 mio. år siden, har Stevns Klint spillet en central rolle i forskning om masseudryddelser. Den videnskabelige interesse for Stevns Klint stadig meget høj og der udføres løbende forskning af flere danske og internationale forskere.Til verdensarvsarbejdet for Stevns Klint er der tilknyttet en Geologisk Referencegruppe, der bidrager med tiltag og udvikling i forhold til geologisk bevaring og forskning, som understøtter en bred forankring i både nationale og internationale forskningsmiljøer. Gruppen består af repræsentanter fra danske forskningsinstitutioner med aktiv geologisk forskning ved Stevns Klint.

Nye forskningsprojekter

Forskere er meget velkomne ved Stevns Klint. Vi hører gerne fra dig, hvis du har forskningsprojekter, der handler om klinten.

Geologiske prøver kræver tilladelse

Vil du indsamle geologiske prøver ved Stevns Klint, skal du have tilladelse.Tilladelsen søger du om ved at kontakte geolog og museumsinspektør ved Østsjællands Museum, Jesper Milàn. Her får du også hjælp til at lokalisere et egnet sted, hvor du kan indsamle prøver.

Forsker du inden for andre områder end geologi, hører vi også meget gerne fra dig. Kontakt venligst verdensarvskoordinator, Eva Waldorff.