Aktuelt
Stevns Klint Arrangementer og Events

Her finder du vores kommende arrangementer. Du kan finde alt fra klassiske koncerter til oplevelser for børn og meget mere. Selvfølgelig med masser af faglig viden og inspiration fra Stevns Klint og verdensarven.

Velkomstfest for Lucky
Endelig er Lucky kommet til Stevns Klint Experience, og det skal fejres!
Stevns Klint Experience får sin helt egen Lucky-bamse - vi holder derfor en velkomstfest og DU er inviteret.
Har du mødt Lucky? Lucky er et forhistorisk pattedyr, som levede samtidig med dinosaurerne!
Da en gigantisk asteroide ramte jorden - for 66 millioner år siden, uddøde en masse af de store dyr – blandet andet dinosaurerne. MEN Lucky var heldig og overlevede katastrofen.
Det var også heldigt for os mennesker, for vi stammer faktisk fra Lucky.
Til velkomstfesten løftes sløret for det lille plys-pattedyr for første gang. Det sker gennem en magisk historiefortælling, hvor Lucky genopstår. Fænomenale Erik Jensby, magiker, historiefortæller og gøgler, tager både store og små med på en magisk rejse hvor Lucky genopstår.
Det vil være muligt at købe plys-pattedyret til en særlig velkomstfest-pris på dagen.
Dato | Søndag d. 2. april
Tidspunkt | kl. 10.00-11.30
Billetpris | gratis (giver ikke adgang til udstillingen efter showet)
Tilmelding ikke nødvendig.
OBS: Klintesalen er lukket for øvrige gæster fra kl. 10.00-11.30

Barselscafé i unikke omgivelser
Stevns Klint Experience inviterer til barselscafe, leg og hygge i smukke omgivelser. Vi indretter et område i cafeen (kalkrummet) til barselcafé og legerum den sidste torsdag i hver måned.
Første gang er torsdag d. 30. marts. Fra kl. 10.00-12.00
Vi dækker op med liggeunderleg, legetøj og der er mulighed for at købe kaffe, kage og frokost i vores café. Der vil være bleer og vådservietter tilgængeligt på badeværelset.
Inviter mødregruppen, fædregruppen eller mød nye mennesker til barselscaféen.
Senere på året vil der være mulighed for at deltage i særarrangementer i forbindelse med barselscaféen.
Dato | 30. marts, 27. april, 25. maj, 29. juni, 28. september, 26. oktober, 30. november
Tidspunkt | kl. 10-12

Oplev ClaybyBonds kunstneriske kridthav
Trine Birgitte Bond er kunstneren bag ClaybyBond, og har i mere end 25 år arbejdet med ler. Trine Birgitte Bond skaber organiske keramiske fortællinger inspireret af havets unikke livsformer.
Trine Birgitte Bond har skabt en sanselig installation hvor koraller fra kridthavet fusionere med fortolkningerne over kridthavets fascinerende motiver.
Installationen kan opleves tom. udgangen af marts

Koncert med Rødovre Korskole
”Vi synger foråret ind”
Koncert med Børne-ungdomskoret Rødovre Korskole.
Lørdag d. 22. april giver Rødovre Korskole koncert I Stevns Klint Experience.
De 20 børne og unge stiller op med et program, der garanteret vil kalde forårsfornemmelser frem. Fra Ronja Røverdatter og lille Ida fra Lønneberg og til Albertes 'Lyse nætter' vil foråret og sommerens komme blive hilst velkommen i ord og toner.
Programmet byder desuden på danske og svenske folkeviser og sange, og endelig er der et par smukke aftensalmer i nye arrangementer.
Koret bliver ledsaget af en trio på violin, akkordeon og kontrabas, hvis unge musikere er uddannede på danske og svenske konservatorier. Sammen og hver for sig, er de tre musikere meget aktive i det fremstormende danske og nordiske folke – og verdensmusikmiljø. Imellem korsangene spiller trioen egne indslag.
Medvirkende:
Rødovre Korskole
under ledelse af
Astrid Navarro-Alonso og Finn Pedersen
Folkemusiktrio:
Arendse Nordtorp Pedersen, violin
Justine Hald Boesen, akkordeon
Mathæus Bech, kontrabas
Dato | 22. april 2023
Tidspunkt | kl. 15.00 - 16.00
Billetpris | Gratis

Oplev klintens farver
I april folder klinten farver sig ud i frit flot! Stevns Klint Experience inviterer på guidede farveekspeditioner, til kunstudstilling og kreative værksteder, hvor du kommer helt tæt på klintens- og Boesdals imponerende farveskala.
Klintens farver anskues og undersøges gennem naturvidenskabens- og kunstens forstørrelsesglas.

Kig på klintens farver - en guidet tur til klinten & kreativt værksted
På med støvlerne og tag med ud på en sanselig og uformel farveekspedition i Boesdal og til klinten.
Kom med helt tæt på naturens inspirerende farveskala når vi inviterer på farveekspedition med en formidler - vi observerer naturen, og med et farvekort i hånden skal vi finde forskellige farver.
Hør mere om hvordan farver opstår i naturen - hvorfor er kridt hvidt, flint sort, algen rød og havet flere nuancer af både blåt og grønt?
Turen afsluttes med et kreativt værksted indendørs. Her kan deltagere kan skabe værker inspireret af klintens farver med en enkel teknik og en farvepalette skabt til Stevns Klint Experience.
Dato | lørdage i april samt skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag
Tidspunkt | kl. 10.30-11.15
Billetpris | 20 kr. (prisen går ubeskåret til materialer)
Tilmeld dig ved at følge nedenstående link eller på dagen ved henvendelse i foyeren.

Kridt & klassisk musik
Kreativ og eksklusiv workshop faciliteret af Conny Vies, skaberen bag ChalkCopenhagen.
I Workshoppen får deltagerne mulighed for at afprøve kridtpasteller og oliekridt på forskellige materialer. Alle deltagere får deres eget lille portfolio med hjem.
Workshoppen afholdes med levende musik og der vil være mulighed for at tilkøbe et glas vin fra caféen.
Om ChalkCopenhagen
Chalk Copenhagen er en lille virksomhed drevet af passion for farver, kunst og bæredygtighed. De har produktionslokaler ved kanten af Stevns Klint.
I disse smukke omgivelser producerer de pastel og oliekridt, og de arbejder konstant på nye bæredygtige og innovative løsninger. De udvikler selv recepterne, blander og matcher farverne, ælter, ruller, tørrer, skærer og pakker kridtet for endelig at sende dem ud i verden til mennesker, der deres vores passion og glæde for kvalitet, farver og kreativitet.
Dato | 29. april
Tidspunkt | kl. 17-18
Billetpris | 500 kr.
Begrænset antal billetter - tilmelding påkrævet.

Månedens kunstner: Paul Rossi
Paul udstiller sine malerier som inspiration af klinten og naturens farver. Pauls malerier kan opleves i hele april måned.
Om månedens kunstner
Skotskfødte John Paul Rossi er bosat og arbejder på Stevns. I hans kunstneriske virker har han fundet særlig inspiration i klinten og særligt fiskeleret.
"Fiskeleret repræsenterer traumet efter en katastrofal begivenhed i vores planets historie - men kan også forstås som en metafor til de personlige udfordringer og traumatiske oplevelser vi alle oplever som mennesker. Fiskeleret kan derfor fortolkes på mange niveauer, både geologisk og psykologisk. Liv/død/livets genopståen. Og vores liv... De begivenheder der former vores eksistens; Stevns Klint er vigtigt for os som mennesker. - At anerkende begivenheden, analysere og kopiere den med dens større signifikans i vores samfund. At illustrere de traumatiske linjer er en hyldest til den gennemgribende betydning af Fiskeleret."
Et optryk af Pauls værker kan købes i butikken i Stevns Klint Experience.
Oplev Paul Rossi's værker
Dato | Alle dage i april
Hør om Pauls kunstneriske praksis til "Mød kunstneren"
Dato | 29. april
Tidspunkt | kl. 11-13.

Giv farver til klinten - Maleark af Pil Tesdorf
Lokale kunstner Pil Tesdorf har skabt et tegneark, som giver anledning til fordybelse og undersøgelse af klintens farver og det stevnske landskab.
Alle gæster har mulighed for at farvelægge Pils værk, og tage det med hjem som minde.
Om Pil Tesdorf - lokal kunstner
Vi sælger tryk af Pils værker i butikken, som er kendetegnet ved en spændende og særpræget streg og karakteristisk farveskala.
Hendes kunst har et moderne og farvestrålende udtryk, og hendes værker er fulde af detaljer som indbyder til at man går på opdagelse i dem.
Endnu et ark til den stevnske malebog
Året igennem inviterer Stevns Klint Experience unge mennesker, med tilknytning til Stevns, til at skabe en tegning som vores gæster har mulighed for at farvelægge. Tegningerne har forskellige temaer, som Stevns Klint Experience sætter fokus på, i årets måneder.
Dato | alle dage i april
Tidspunkt | i åbningstiden

Scandinavian Cello School (SCS) præsenterer "Next Generation" på Stevns Klint Experience
10 koncerter i 2023 bringer nogle af de bedste unge klassiske musikere fra hele verden til at deltage i SCS-programmet "Fremtidens Lyd" - som giver dem gratis undervisning, en uges ophold på SCS og en professionel portrætfilm - kulminerende i en aftenkoncert på Stevns Klint Experience.
”Fremtidens Lyd” er støttet af W.Hansen Fonden, DMF, Solistforeningen og Statens Kunstfond. Koncerten præsenteres i samarbejde med Stevns Klint Experience og PH Pianos.

Koncert Klassisk | Viviana Baudis (piano)
Viviana-Zarah Baudis (født 1999) studerer i øjeblikket hos Jura Margulis på Musik und Kunst Universität Wien.
I en alder af 16 år vandt hun et fuldt stipendium på Yehudi Menuhin School i London. Hun optrådte med Arabella Steinbacher i Künstlerhaus i München og havde sin debut med Igudesman & Joo og London Philharmonic Orchestra i Royal Festival Hall i London i marts 2020.
Caféen i Stevns Klint Experience holder ekstraordinært åbent for køb fra kl. 17-19
Ønsker du at nyde en bid mad, snacks, øl eller en god kop kaffe inden koncerten, er du mere end velkommen.
Bestil bord ved at sende en mail til booking@stevnsklint.dk.
Det er muligt at tilkøbe et glas vin til koncerten når du bestiller billetten.
Vælg ‘billet + et glas vin’ billettypen på billetsiden
Dato | 15. april 2023
Tidspunkt | kl. 19.30 - 21.30
Billetpris | 50 kr.
Billet + vin | 100 kr.
Billet skal bestilles - begrænset antal pladser

Koncert Klassisk | Gemini Duo
SCS Next Generation i Stevns Klint Experience
Musik | Gemini Duo - Scandinavian Cello School
Program | tbc
Accordeonisterne 'Gemini Duo' kommer oprindeligt fra Kina, men har boet i København siden 2019.
Duoen består af tvillingerne Wanxu Zhao og Wachen Zhao.
Deres musikalske rejse begyndte da de, i en alder af bare 4 år, lærte at spille piano. Senere opdagede de accordion og besluttede at skifte instrument.
Udover at arbejde med original musik har duoen også gjort sig i at ændre klassiske værker på en ny og innovativ måde. Deres repertoire spænder derfor fra Tchaikovsky - over Stravinsky og Piazzolla - og helt frem til musik fra vores tid.
Caféen i Stevns Klint Experience holder ekstraordinært åbent for køb fra kl. 17-19
Ønsker du at nyde en bid mad, snacks, øl eller en god kop kaffe inden koncerten, er du mere end velkommen.
Bestil bord ved at sende en mail til booking@stevnsklint.dk.
Det er muligt at tilkøbe et glas vin til koncerten når du bestiller billetten.
Vælg ‘billet + et glas vin’ billettypen på billetsiden
Dato | 20. maj 2023
Billetpris | 50 kr.
Billet + vin | 100 kr.
Billet skal bestilles - begrænset antal pladser

Koncert Klassisk | Novo Quartet
SCS Next Generation i Stevns Klint Experience.
Musik | Novo Quartet - Scandinavian Cello School
Program | tbc
NOVO Quartet har haft fuld fart på siden de i efteråret 2018 startede strygekvartetten op. Med violinisterne Kaya Kato Møller og Nikolai Vasili Nedergaard, bratschisten Daniel Śledziński og cellisten Signe Ebstrup Bitsch, er der skabt et match, der på én gang sprudler af energi og mod, spontanitet og seriøsitet.
Kvartettens medlemmer kommer hver især med en lang række priser og kompetencer fra deres solistiske virke, som tilsammen går op i en højere enhed i arbejdet med NOVO Quartet, båret af et stærkt ven- og fællesskab, i og med musikken.
Caféen i Stevns Klint Experience holder ekstraordinært åbent for køb fra kl. 17-19
Ønsker du at nyde en bid mad, snacks, øl eller en god kop kaffe inden koncerten, er du mere end velkommen.
Bestil bord ved at sende en mail til booking@stevnsklint.dk.
Det er muligt at tilkøbe et glas vin til koncerten når du bestiller billetten.
Vælg ‘billet + et glas vin’ billettypen på billetsiden
Dato | 24. Juni 2023
Tidspunkt | kl. 19.30 - 21.30
Billetpris | 50 kr.
Billet + vin | 100 kr.
Billet skal bestilles - begrænset antal pladser
Bliv opdateret
Hvis du ønsker at holde dig orienteret om kommende arrangementer, workshops og temaaftener, anbefaler vi at du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Kulturoplevelser og formidling
Events i Stevns Klint Experience har til formål at samle og inspirere mennesker i nye fællesskaber.
Vi tilbyder store oplevelser i unikke rammer med et særligt fokus på diversitet. Nøgleordet for alle events er kvalitet - uanset om det drejer sig om et lille "kom og deltag" pædagogisk børne-arrangement eller en international live koncert med prominente kunstnere.
Med vores serie Talks, kombinerer vi musik med tankevækkende indslag. Her præsenterer vi bl.a. foredrag med førende videnskabsfolk og andre anerkendte oplægsholdere. Vores fokus er engagerede formidlere, som fortæller om ny spændende forskning, banebrydende opdagelser og store begivenheder fra videnskabens verden.