En stærk påmindelse om, hvor heldige vi er

En særlig grund til at føle sig heldig

For 66 millioner år siden uddøde dinosaurerne og halvdelen af alle andre arter på Jorden. Den enorme massedød var længe et mysterium. Lige indtil den dag, hvor en amerikansk geolog besøgte Stevns Klint og i klintens tynde lag af Fiskeler, fandt spor efter en global katastrofe.

Stevns Klint Experience tager dig med ind i de historier, der ligger gemt i lagene på Stevns Klint, og som fik Stevns Klint på UNESCOs liste over verdensarv i 2014.

Asteroide med kurs mod Jorden

For godt 66 millioner år siden, var Jorden præget af voldsom vulkansk aktivitet i det landområde vi i dag kalderIndien. Så da en kæmpe asteroide er på vej mod jorden, har vores planet længe væretudsat for kraftige klimaforandringer. 

Kridttiden og dinosaurerne

I Stevns Klint Experience, får du et indblik i hvordan livet så ud på vores breddegrader før nedslaget. Dengang eksisterede Stevns Klint slet ikke. Danmark og store dele af Nordeuropa, var dækket af Kridthavet. Dinosaurerne herskede på landjorden, mens hajer, kæmpe mosasaurer, fisk, ammonitter, søpindsvin og bittesmå alger levede i havet.

Sporene efter katastrofen

Asteroiden var omkring 10-50 km i omkreds og ramte jorden med så voldsom kraft, at over halvdelen af dyrelivet på vores blå planet blev udslettet. På jordoverfladen var stort set alle rovdyr forsvundet, skidt for dinosaurerne, men heldigt for os mennesker, for nu blev de pattedyr, der havde klaret den, ikke ædt, hver gang de viste sig. Livet gik videre, blomstrede og udviklede sig til det liv, vi kender i dag. På Stevns Klint kan sporene efter den globale katastrofe, opleves på nærmeste hold i det grå-brune tynde lag – kaldet Fiskeleret.

Opbygget i tre hovedelementer

Udstillingen er opbygget i tre hovedelementer. Verden før nedslaget – under – og efter. De lokale konsekvenser ved selve nedslags-stedet, Chicxulub i det nuværende Mexico, var altødelæggende. Indenfor en radius af 1.500 - 2.000 kilometer, var alt lagt øde. Følgevirkninger som trykbølger og tsunamier tog over – og deformerede Jorden yderligere. Enorme mængder af støv blev hvirvlet op i atmosfæren og efterlod hele jordkloden i et fuldstændigt mørke der varede flere måneder. Det er de færreste planter og alger, som kan klare sådan en periode – og det betød også en masseuddøen for planteæderne, hvorefter rovdyrene ligeledes bukkede under. Ganske små pattedyr overlevede katastrofen. De var gode til at omstille sig nye levevilkår – og så var de også heldige overlevere. Derfor er de grundstammen i de 6000 arter af pattedyr der findes på jorden i dag – og derfor har Stevns Klint en særlig betydning for mennesker over hele verden.

Walter Alvarez’ teori

I september 1978, ankom den amerikanske geolog Walter Alvarez til Stevns Klint. Han var overbevist om at den tynde, grå stribe i klinten, illustrerede tidspunktet for en voldsom ændring i livet på Jorden. I 1980 præsenterede Walter Alvarez sin teori i det videnskabelige magasin – Science. Kort efter, og uafhængigt, blev samme teori foreslået af den hollandske palæontolog Jan Smit.

Selve nedslagsstedet havde man endnu ikke fundet. I 1992 fandt man et gigantisk krater på Yucatàn-halvøen i Mexico, ved byen Chicxulub. Krateret blev skabt i slutningen af Kridttiden, forårsaget af en Asteroide på 10 kilometer i diameter – man havde nu opsporet Asteroidens nedslags-sted.