Bøgeskov Havn
Bøgeskov Havn - så er du tæt på skov og strand
Bøgeskov Havn er en lille havn med plads til fiskerbåde, joller og mindre både. Når du står med ryggen mod den imponerende Gjorslev Bøgeskov ser du Stevns Klint rejse sig mod syd.
Bøgeskov Havn er en lille fiskeri- og lystbådehavn drevet af Foreningen Bøgeskov Havn. Førhen var havnen udskibningssted for korn, grøntsager og fisk fra Stevns - til torvene i Køge og København. Nu er her legeplads, bålsted og et spisested, Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov.
Ved traktørstedet er der adgang til den smukke Gjorslev Bøgeskov, hvor der især i for- og efteråret, er et rigt fugleliv. Det er også muligt at nyde en dukkert her – også med små børn – da stranden er ret lavvandet.
Find vej
Bøgeskovvej, 4660 Store Heddinge.
Parkering
Der er parkeringsmuligheder ved Traktørstedet.