I december forvandles Stevns Klint Experience om til en moderne julestue med lys, ro og varme

Den stevnske julestue

Julestue, Stevns, bæredygtige julegaver

En mindeværdig og varm december

I december forvandles Stevns Klint Experience til en moderne julestue med lys, ro og varme. Bliv inspireret i vores unikke designbutik, hvor varerne er produceret i høj kvalitet af lokale kunstnere.

Besøg vores genbrugs-gaveindpakningsværksted, hvor du kan pakke gaverne ind i genbrugsmaterialer, som i selv kan genbruge jul efter jul.

I Caféen har vi sørget for udsøgte julelækkerier. I weekenden kan I nyde en helt særlig, lækker og saftig flæskestegssandwich og i hele åbningstiden kan I smage vores særlige Experience gløgg lavet på sydsjællandsk mjød.

Giv en mindeværdig gave som giver mening

I december 2023 udvider vi vores i forvejen unikke designbutik. Her sælger vi lokalproducerede varer, der er oplagte som gaver. I kan gå på rov blandt alt fra brugskunst, håndrørte sæber og kunstplakater til lokaldestilleret gin, bøger og meget mere.

Du har også mulighed for at købe et gavekort eller et årskort til mindeværdige oplevelser i Stevns Klint Experience.

Få inspiration til gaveideer i albummet herunder.

Smukke pakker under træet

Når I har fundet de helt rigtige gaver, der skal sprede smil i år, så har I mulighed for at pakke dem ind i genanvendelige materialer, og endda dekorere dem med unik pynt, som I kan bruge igen og igen.

Besøg vores genbrugs-gaveindpakningsværksted og gå på opdagelse i diverse genanvendelige genbrugsmaterialer og giv dine gaver et helt unikt og meningsfyldt udtryk.

Du er også velkommen til at medbringe dine øvrige julegaver og pakke dem ind i vores gaveindpakningsværksted - det koster 15 kr. pr. pakke. Køber du julegaverne i butikken er gaveindpakningsværkstedet gratis i den forbindelse.


Både børn og voksne kan være med og værkstedet har åbent i hele åbningstiden. Find vores aktuelle åbningstider her

En velsmagende december

I vores Café kan I lune jer på vores helt egen hjemmelavede krydrede 'Experience' gløgg lavet på sydsjællandsk mjød. I butikken kan du købe den type mjød som vores gløgg er lavet på, og køber du den, får du faktisk vores hemmelige gløgg-opskrift med i købet.
Du kan nyde vores gløgg og andre lækre julegodter i hele åbningstiden.

Hjemmelavet, unik gløgg. Opskrift

Besøger du os i en af weekenderne op til jul, serverer vi også en helt formidabel flæskestegssandwich i Caféen.


Vi glæder os til at byde dig velkommen i Den Stevnske Julestue anno. 2023.

Flæskestegssandwich på Stevns