Oplevelser langs Stevns Klint

22 kilometer smuk natur, spændende historier og forunderlige attraktioner

Billede af hav og klintelag ved Stevns Klint.

Nyd den bjergtagende panoramaudsigt og Stevns Klints flotte natur med en gåtur langs Stevns Klint.

På Stevns Klint finder du vild natur, historiske oplevelser og hyggelige havnemiljøer. Vi har samlet en perlerække af oplevelser fra kridt- og kalkbrud til Koldkrigsmuseet Stevnsfort. På toppen af Stevns - ved Stevns Fyrcenter, kan du mærke vinden suse eller nyde den smukke udsigt fra balkonen i Højerup Gl. Kirke, hvor den østlige del af kirkegården og kirkens kor styrtede i havet i 1928.

Stevns Klint blev optaget på UNESCO liste over Verdensarv i 2014, fordi det er det bedste sted i verden at opleve sporene fra den asteroide, der ramte Jorden for 66 millioner år siden.

Bliv klogere på historien om Stevns Klint her.

Droneskud over personer der vandrer langs Stevns Klint Trampesti

Stevns Klint Trampesti

Nyd den bjergtagende panoramaudsigt og Stevns Klints flotte natur med en gåtur på Stevns Klint Trampesti. Her finder du vandrestier i verdensklasse. Stien strækker sig 21 kilometer fra Bøgeskov Havn i nord til Rødvig i syd. Vandrestien er udelukkende for gående.

Udforsk Stevns Klint Trampesti
Person der spejder ud over Stevns Klint

7-9-13

Der venter dig virkelig mange oplevelser på Stevns Klint. Naturen her byder på alt fra UNESCO Verdensarv, til hyggelige vandreture og spændende kalk- og kridtbrud. Stevns Klint er også historiske oplevelser og hyggelige havnemiljøer - man fristes til at sige, at Stevns Klint har det hele. Herunder har vi samlet højdepunkterne, som vi kalder ‘7-9-13’.

Læs mere om 7-9-13
Droneskud over Boesdal Kalkbrud.

Stemmer fra Boesdal - en lydvandring

Inden du kommer helt ud til kanten fra det flade landskab på Stevns, dukker et månelandskab, der skærer sig ned i klinten, pludselig op. Velkommen til Boesdal Kalkbrud.

Bliv klogere på Boesdal Kalkbrud